Peter Kjærulff er musikforsker. Parallelt til mange års videnskabelig forskning i anvendelsen af mytesprog og drømmesprog i emner og tekster i den klassiske musik - har Peter Kjærulff studeret menneskets bevidsthed. PK færdes så hjemmevant i diskussionerne om, hvad der er videnskabeligt, og hvad der ikke er videnskabeligt, at han har draget den konklusion, at den videnskabeligt mest forsvarlige måde, hvorpå man kan udforske menneskets bevidsthed, er at lade forskningens objekt selv bestemme sit forskningsforløb. PK har således ladet bevidstheden fortælle sin egen historie.

Denne fremgangsmåde har bevirket, at den afhandling, "RINGBÆRERENS DAGBOG", der er kommet ud af 36 års forskning, har karakter af en roman. Eller mere præcist: historien er blevet til en syntese af tidligere forsøg i denne genre (at lade bevidstheden fortælle sin egen historie), således at vi "indbygget i fortællingen" finder Homers" Odysseen", Dantes "Guddommelige komedie", Mozarts "Tryllefløjten", Wagners "Nibelungens Ring" og Tolkiens" Ringenes Herre" - samt et væld af andre mytologiske, religiøse og filosofiske sammenhænge.

At forske på denne måde kræver en særlig metode: man skal kunne lytte, skelne og lytte endnu en gang. Som det i følge sagens natur altid vil være, hvis man forsker i menneskets bevidsthed - anvender forskeren sin egen bevidsthed til at forske med (træffer valg, anvender sin erkendelses vingefang, når der drages slutninger etc.). Peter Kjærulff har valgt at tage skridtet fuldt ud: at anvende egne oplevelser som udgangspunkt for sin forskning - vel vidende at dette formodentlig vil rejse kritiske røster (men dem rejser man jo alligevel). Da der ikke findes universiteter, der udforsker bevidstheden ved at lytte til bevidstheden (i hvert fald ikke i Danmark), har PK været henvist til at overholde sit emnes videnskabelige regler selv. Dette har krævet mod, da denne metode formodentlig ville forventes at udelukke en fremtidig officiel videnskabelig anerkendelse af forskningens resultater. Men som PK siger - og håber på, at nogen en dag vil give ham ret i: den videnskabelige ansvarlighed kan godt holdes i hævd - også uden for universitetskredse.

Det har ligeledes krævet mod at nedskrive de oplevelser, der startede udforskningen - vandringen gennem menneskets bevidsthed. Disse oplevelser falder nemlig udenfor, hvad den officielle hjerneforskning kan godkende - oplevelser af at kunne huske tidligere tilværelser m.m. PK mener imidlertid ikke, at bevidstheden først skal have den officielle hjerneforskning til at godkende oplevelser, før disse må tages alvorligt - før man må forsøge - med den videnskabelige ansvarlighed i behold - at lytte til oplevelserne på disses egne betingelser. Som forsker kan man ikke tillade sig at skyde genvej eller at smyge sig uden om tilsyneladende ubehageligheder, og det vil muligvis være svært for andre end PK selv at forestille sig hvilken grad af konsekvens, der skal til, når det, man er i færd med at nedskrive, rummer oplevelser, der - hvordan man end vender og drejer det - ikke kan klassificeres som andet end erindringer om at have været endog kendte personer engang - Mozart, Shakespeare, Wagner etc.

PK siger: når man udforsker menneskets bevidsthed, kan man ikke tillade sig den "luksus" at tilsløre sådanne detaljer, blot fordi den nutidige måde at tænke på henviser oplevelser af denne art til øjeblikkelig latterliggørelse. Der er formodentlig masser af forskere op gennem tiden, der er blevet latterliggjort af samtiden - men hvis de ellers har været ansvarlige i deres måde at fremlægge deres resultater på, vil latteren på et eller andet tidspunkt forstumme. Eller sagt på en anden måde (og her formuleres det motto, PK har udledt af sin forskningsmetode): hvis et menneske tænker en tanke - er det kun respekten for den bevidsthed, der tænker tanken, der formår at skelne, hvor tanken kommer fra, og hvor den vil hen. Eller sagt på en anden måde: hvis vi starter med at latterliggøre, er vi ude af stand til at høre ordentligt efter. Også demagogiske eller sindssyge tanker afsløres og forstås kun på denne måde - og hvis man med denne metode skulle være så heldig at "falde over en guldgrube" af fantastiske, håbefulde og dybt logiske sammenhænge - hvad PK hævder, at han er - så har det været modet og besværet værd.

PK er født i 1947. I 1966 fik han musiksproglig studentereksamen fra Aurehøj Statsgymnasium i København. I 1972 afsluttede han sit 4 årige studium på Det kgl. danske Musikkonservatorium i København med diplomeksamen som klarinettist, med bifagseksamen i klaver og med et dirigentkursus i bagagen. I de efterfølgende år har han i praksis gennemvandret og udforsket det danske musikliv - specielt med hensyn til den virkning, musik har på det menneske, der ikke er fagmusiker. PK har i nogle år, parallelt med sin forskning, været militærmusiker, solgt grammofonplader, været ansat i Danmarks Radio og fungeret som musikskribent - og i de sidste ca.15 år har han som omrejsende foredragsholder og kursusleder (folkeuniversiteter, oplysningsforbund m.m.) delagtiggjort mange tilhørere i de resultater, han er nået frem til - både indenfor musikken og indenfor bevidsthedsforskningen samt indenfor de mange områder, hvor disse to emnekredse lapper over hinanden. Peter Kjærulff bor i København med sin kone og deres to børn. Hans kurser og foredrag kan løbende findes på kursusoversigten.