|
RINGBÆRERENS DAGBOG – Den endelige Udgave |
 |
|
Den version af Ringbærerens Dagbog, vi her
i 2012 påbegynder udgivelsen af, er for første og anden bogs
vedkommende reviderede, tydeliggjorte og for visse kapitlers
vedkommende betragteligt udvidede udgaver af 1985 og 1990
versionerne. Tredje og fjerde bog er helt nye, og først med
nedskrivningen af disse er værket færdigt. Første og anden bog giver
reelt kun mening set i lyset af tredje og fjerde bog – og omvendt.
|
 |
Første bog: WOLFGANG
Forfatteren forfølger et spor, der tager ham gennem 14 årtusinder.
Vandringen fremmaner en række markante og skæbnesvangre situationer,
der viser sig at danne et mønster, der får store kunstværker af
f.eks. Mozart, Wagner, Homer, Platon og Tolkien til at hænge sammen
i et logisk fletværk. Nibelungens Ring – Wagners fire
sammenhængende operaer – går pludselig op, og bogen slutter med en
8.000 år gammel erindring om en kravletur gennem Kheopspyramiden.
Oplevelsen fortolker denne fantastiske bygnings gangsystem ved hjælp
af drømmesprogets logik, og det viser sig, at pyramiden kan ses som
en model af menneskets bevidsthed. Hvilket naturligt fører videre
til –
|
 |
 |
Anden bog: RINGEN OG PYRAMIDEN
I
første bog afsløredes de indledende konturer af Den forbandede Ring
– en hæslig samling af destruktive ideer, der hænger sammen i et
selvfodrende forbund. Denne Ring viser sig at kunne bygge en
falsk bevidsthed oven på den rigtige – den vi indledningsvis så
strukturen af i Kheopspyramidens gangsystem. Bog 2 vandrer i detaljer
gennem de seks af menneskets syv bevidsthedslag, idet bevidsthedens
tindrende logiske opbygning kortlægges og beskrives gennem anvendelsen
af et symbolsprog, der før har været kendt, men aldrig før har været så
detaljeret beskrevet som her. Der er tale om det såkaldte chakra-system,
der egentlig blot er et sprog, der gør bevidsthedens processer
forståeligt tilgængelige. Vi har fat i så vel Lyset som Mørket:
pyramiden og chakra-systemet beskriver, hvordan bevidstheden er bygget
op – Den forbandede Ring beskriver, hvordan man river
bevidstheden ned. |
 |
 |
Tredje bog: SFINKSEN - første del: Maskinen
Det
syvende bevidsthedslag er så omfattende, at det har krævet langt over
1000 sider fordelt på to bøger. ”Det totale overblik” omfatter bl.a. en
beskrivelse af, hvordan verdenshistoriens væsentligste strømninger
hænger sammen med bevidstheden hos menneskene, der jo har skabt
verdenshistorien. Denne er ikke opstået som en række af evolutionære
tilfældigheder eller som ”survival of the fittest”. De to kontraster Gud
og Fanden kendes af bevidsthedens inderste væsen, og så vel den fysiske
som den filosofiske, den kunstneriske og den psykologiske evolution
afspejler og afspejles i bevidsthedens struktur og muligheder. Den
gængse naturvidenskab støder på store udfordringer, når det som her
lykkes at beskrive den menneskelige bevidstheds viden om, hvad der reelt
foregår i universet. |
 |
 |
Tredje bog: SFINKSEN - anden del: Træet
De mange kapitler i denne fjerde bog har en hovedoverskrift:
Mordet
på Wagner. Hvis vi kombinerer de tre første bind, får vi en samlet
respekt for oplevelser (bind 1), for bevidsthedens opbygning
(bind 2) og for udviklingsmæssige processer (bind 3). Syntesen af
dette vækker ønsket om at få sig selv til rådighed, så man ikke blot
bliver den, man er – men et menneske, der samtidig tør se sig selv og
livet i øjnene. I de første udgaver af Ringbærerens Dagbog
fortalte bagsideteksten, at bogen tager læseren med gennem en såkaldt
mysterieindvielse, der aktiveres, blot ved at man læser bogen. Denne
påstand ikke alene holder, men det viser sig oven i købet (hvad jeg
længe har haft en mistanke om), at der i komponisten Richard Wagners
værker er indbygget en ”trappe”, et ”gelænder” (hvad jeg ikke tidligere
har set musikhistorisk beskrevet), således at gennemgangen af disse
værker fører læseren gennem sig selv på niveauer, der går dybere,
end det var muligt at udtrykke i de første tre bøger. Hvor væsentligt
dette er, ses i lyset af, hvor magtpåliggende det har været for en masse
mennesker at gøre personen Wagner til noget nær det mest usympatiske,
man kender til. Bind 4 stiller således læseren over for en række mulige
valg: i Wagners 13 operaer og i hans øvrige værker skildres valgene
og kampene mellem det gode og det onde samt længslen efter
kærligheden. Hvad vælger vi i dagligdagens små og større
situationer, og hvor er vi på vej hen? Følger man med i denne tekst,
hvad man også kan uden at kende til Wagner på forhånd, tages man
følelsesmæssigt med fra den ene yderlighed til den anden: fra oplevelsen
af forbandelse eller udstødthed – til oplevelsen af forløsning i den
genetablerede kontakt til kærligheden og til Gud. Man kan ikke læse
dette sidste bind – eller Ringbærerens Dagbog i det hele taget –
uden at føle sig inspireret til at tage sit liv op til revision. |
|
|
|