RINGBÆRERENS DAGBOG – Den endelige Udgave

Den version af Ringbærerens Dagbog, vi her i 2012 påbegynder udgivelsen af, er for første og anden bogs vedkommende reviderede, tydeliggjorte og for visse kapitlers vedkommende betragteligt udvidede udgaver af 1985 og 1990 versionerne. Tredje og fjerde bog er helt nye, og først med nedskrivningen af disse er værket færdigt. Første og anden bog giver reelt kun mening set i lyset af tredje og fjerde bog – og omvendt.

 

Første bog: WOLFGANG

Forfatteren forfølger et spor, der tager ham gennem 14 årtusinder. Vandringen fremmaner en række markante og skæbnesvangre situationer, der viser sig at danne et mønster, der får store kunstværker af f.eks. Mozart, Wagner, Homer, Platon og Tolkien til at hænge sammen i et logisk fletværk. Nibelungens Ring – Wagners fire sammenhængende operaer – går pludselig op, og bogen slutter med en 8.000 år gammel erindring om en kravletur gennem Kheopspyramiden. Oplevelsen fortolker denne fantastiske bygnings gangsystem ved hjælp af drømmesprogets logik, og det viser sig, at pyramiden kan ses som en model af menneskets bevidsthed. Hvilket naturligt fører videre til –

Anden bog: RINGEN OG PYRAMIDEN

I første bog afsløredes de indledende konturer af Den forbandede Ring – en hæslig samling af destruktive ideer, der hænger sammen i et selvfodrende forbund. Denne Ring viser sig at kunne bygge en falsk bevidsthed oven på den rigtige – den vi indledningsvis så strukturen af i Kheopspyramidens gangsystem. Bog 2 vandrer i detaljer gennem de seks af menneskets syv bevidsthedslag, idet bevidsthedens tindrende logiske opbygning kortlægges og beskrives gennem anvendelsen af et symbolsprog, der før har været kendt, men aldrig før har været så detaljeret beskrevet som her. Der er tale om det såkaldte chakra-system, der egentlig blot er et sprog, der gør bevidsthedens processer forståeligt tilgængelige. Vi har fat i så vel Lyset som Mørket: pyramiden og chakra-systemet beskriver, hvordan bevidstheden er bygget op – Den forbandede Ring beskriver, hvordan man river bevidstheden ned.

Tredje bog: SFINKSEN - første del: Maskinen

Det syvende bevidsthedslag er så omfattende, at det har krævet langt over 1000 sider fordelt på to bøger. ”Det totale overblik” omfatter bl.a. en beskrivelse af, hvordan verdenshistoriens væsentligste strømninger hænger sammen med bevidstheden hos menneskene, der jo har skabt verdenshistorien. Denne er ikke opstået som en række af evolutionære tilfældigheder eller som ”survival of the fittest”. De to kontraster Gud og Fanden kendes af bevidsthedens inderste væsen, og så vel den fysiske som den filosofiske, den kunstneriske og den psykologiske evolution afspejler og afspejles i bevidsthedens struktur og muligheder. Den gængse naturvidenskab støder på store udfordringer, når det som her lykkes at beskrive den menneskelige bevidstheds viden om, hvad der reelt foregår i universet.

Tredje bog: SFINKSEN - anden del: Træet

De mange kapitler i denne fjerde bog har en hovedoverskrift: Mordet på Wagner. Hvis vi kombinerer de tre første bind, får vi en samlet respekt for oplevelser (bind 1), for bevidsthedens opbygning (bind 2) og for udviklingsmæssige processer (bind 3). Syntesen af dette vækker ønsket om at få sig selv til rådighed, så man ikke blot bliver den, man er – men et menneske, der samtidig tør se sig selv og livet i øjnene. I de første udgaver af Ringbærerens Dagbog fortalte bagsideteksten, at bogen tager læseren med gennem en såkaldt mysterieindvielse, der aktiveres, blot ved at man læser bogen. Denne påstand ikke alene holder, men det viser sig oven i købet (hvad jeg længe har haft en mistanke om), at der i komponisten Richard Wagners værker er indbygget en ”trappe”, et ”gelænder” (hvad jeg ikke tidligere har set musikhistorisk beskrevet), således at gennemgangen af disse værker fører læseren gennem sig selv på niveauer, der går dybere, end det var muligt at udtrykke i de første tre bøger. Hvor væsentligt dette er, ses i lyset af, hvor magtpåliggende det har været for en masse mennesker at gøre personen Wagner til noget nær det mest usympatiske, man kender til. Bind 4 stiller således læseren over for en række mulige valg: i Wagners 13 operaer og i hans øvrige værker skildres valgene og kampene mellem det gode og det onde samt længslen efter kærligheden. Hvad vælger vi i dagligdagens små og større situationer, og hvor er vi på vej hen? Følger man med i denne tekst, hvad man også kan uden at kende til Wagner på forhånd, tages man følelsesmæssigt med fra den ene yderlighed til den anden: fra oplevelsen af forbandelse eller udstødthed – til oplevelsen af forløsning i den genetablerede kontakt til kærligheden og til Gud. Man kan ikke læse dette sidste bind – eller Ringbærerens Dagbog i det hele taget – uden at føle sig inspireret til at tage sit liv op til revision.